Månedens Tilbud!
Pfaff Admire 1000 er Pfaff´s bud på en almindelig, enkel overlocker som dækker de flestes behov. Trådningen er gjort enkel ved at der er fuld adgang til griberne, når frontdækslerne åbnes. Når du pakker maskinen ud, er den allerede trådet fra fabriken og klar til at sy.
Du kan sy 16 forskellige sømme på Pfaff Admire 1000. Blandt andet kan du sy rullesøm med 3 eller 2 tråde. Pfaff Admire 1000 er en længe ventet afløser for Pfaff Hobbylock 2,0 og er opgraderet på funktion og kvalitet i forhold til denne. Designet på Pfaff Admire 1000 læner sig op ad designet på Pfaff Admire Air 5000 og Pfaff Admire Air 7000 og har samme flotte og gedigne udtryk.
- Syr med 2, 3 eller 4 tråde
- Fuld adgang til gribertrådning
- Integreret sømguide
- Differential transport
- Sikkerheds afbryder ved åbning af frontlåge
- Farvekodet trådning
- Justérbart trykfodstryk
- Justérbar skærebredde
- LED-belysning
- 2-tråds converter medfølger
- Justérbar stinglængde
- Opsamlingbakke til afklip medfølger
- Kniven kan frakobles
- Syr op til 1.300 sting pr. minut
- Snap on trykfødder
- Indbygget opbevaring af tilbehør
Du vil føle dig godt tilpas, når du sætter dig foran din Pfaff Admire 1000 overlocker fordi den på så mange punkter hjælper dig til få pæne sømme og problemløs syning. Een af de almindeligste fejl som begås med en overlocker er, at tråden ikke kommer rigtigt ned i trådspændingerne. På Pfaff Admire 1000 skal du således også huske at få tråden rigtigt ned mellem spændeskiverne i trådspændingerne. Et godt sylys er alfa og omega for et godt resultat. Og her hjælper Pfaff Admire 1000 dig fordi den har et kraftigt LED sylys som giver klare farver og tydelige detaljer.
Er Pfaff Admire 1000 et godt køb til prisen?
Pfaff Admire 1000 giver dig mulighed for at sy 16 forskellige sømme fordi den har omskifter til rullesøm og fordi den også kan sy med 2 tråde. De væsentligste sømme af disse er for de fleste 4-trådet overlock, 3-trådet overlock og 2-trådet overlock. Deuden 3-trådet rullesøm og 2-trådet rullesøm. Da kniven kan frakobles er flatlock også en mulighed. Kvaliteten på Pfaff Admire 1000 modsvarer så rigeligt prisen når vi sammenligner med andre fabrikater. Den er bygget på kendt teknologi og uden elektronik i selve overlockeren og vil derfor sjældent kunne byde på dyre reparationer. Og når så Pfaff står bag det hele med flot design og kvalitet i produktionen kan vi kun sige at prisen er særdeles rimelig.
Kan Pfaff Admire 1000 sy i alle slags stoffer?
Uanset hviket materiale du gerne vil sy med din overlocker, kan Pfaff Admire 1000 klare det. Undtagelsen er den samme som på andre overlockere, uanset pris, ikke skind, læder, nappa og lignende. Og her har man heller ikke brug for at overlocke. I de tynde materialer vil Pfaff Admire 1000 give dig flotte, glatte sømme uanset om du kanter stoffet eller kanter og syr sammen i een arbejdsgang. Differentiale indstillingen sørger for, at du kan sy i alle slags strik og strækstoffer uden at det kommer til at bølge i kanten. Når du gerne vil lægge dine cowboy jeans op, kan du også kante med din Pfaff Admire 1000 i stedet for at lave et dobbelt ombuk. Det vil gøre det lettere for din symaskine at sy hen over kapsømmen som ved dobbelt ombuk giver 9 lag stof. Du skal blot ikke køre for fuld fart men gøre det lidt forsigtigt.
Skal man bruge stræknåle til strækstoffer i Pfaff Admire 1000?
Når man syr i strækstof på en Pfaff Admire 1000 vil du normalt kunne gøre det med en universalnål str. 80 (evt. str. 90). Vil du være sikker på at undgå, at du får huller stoffet efter nålen i f. eks. jersey skal du blot skifte til en jerseynål (SUK nål) str. 80 eller 90. Her er nålespidsen afrundet så den ikke kan ødelægger tråde i dit stof. Du må ALDRIG bruge en stretchnål i en overlocker. Den har nemlig 1/10 mm tyndere flad kolbe som rykker nålen tættere på griberen. På en overlocker vil det betyde, at nålen bliver ramt af griberen med dårligt syresultat til følge og på sigt en mulig beskadigelse af din overlocker.
Min nye Pfaff Admire 1000 laver løkker i syningen. Hvad er der galt?
På Pfaff Admire 1000 skal du ligesom på de fleste andre overlockere huske at få tråden rigtigt ned mellem spændeskiverne i trådspændingerne. Når du har fået tråden ned mellem skiverne skal du tage fat i tråden både foran og bag ved trådspændingen og "file" et par gange frem og tilbage. Du vil så kunne mærke modstand i tråden når du herefter trækker i den. Den gule og blå skal have større modstand end den røde og grønne. Laver din Pfaff Admire 1000 for store løkker på kanten af stoffet, skal du stille skærebredden til bredere søm. Så kan du fjerne løkkerne. Du må ikke forsøge at fjerne dem ved at stramme trådspændingen på rød og grøn. Det hjælper ikke og vil give en løs sammensyning.