Electrolux støvsugere

Electrolux husholdningsstøvsugere.

I vores faste sortiment af husholdningsstøvsugere indgår nogle af Electrolux gode og effektive støvsugere. Deres udvalg af støvsugere er meget omfattende, så vi har udvalgt nogle af deres kvalitetsprodukter.

 


Historien bag firmaet Electrolux.

Firmaet er et velkendt og meget anerkendt svensk firma, som har mere end 100 år på bagen. Denne store svenske industrikoncern, blev stiftet i 1910 som Elektromekaniske AB. I 1919 fusionerede de med AB Lux og skiftede navn til den mere internationale stavemåde, nemlig Electrolux. Virksomhedens første produkt var en støvsuger, og det må siges at være et produkt, som til stadighed er en succes for koncernen.
I årene efter deres første produkt udviklede de andre maskiner, og virksomheden blev efterhånden en meget stor koncern med et kæmpe udvalg af diverse husholdningsmaskiner. Dette ikke mindst pga. opkøb af andre virksomheder, fx Wascator i 1973, Husqvarna i 1978, Gränges i 1980, det italienske Zanussi i 1984. I 1986 opkøber de det danske firma Atlas, og det omfatter ud over husholdningsapparater til både privat og professionel brug også plæneklippere, motorsave, aluminiumsprofiler m.m.

Én af husets vigtigste apparater.

De fleste af os bruger vores støvsuger tit og ofte. Der er naturligvis forskel på, hvordan vores behov for støvsugning er, alt efter beboersammensætning og om vi evt. har husdyr.

En ren indåndingsluft.

For mange af os, og ikke mindst for os med husdyr eller allergi, må vi nok sige at hjemmets støvsuger er et overordentlig vigtigt apparat. Ikke kun fjerner støvsugeren det synlige skidt og snavs, men sandelig også det næsten vigtigere støv og pollen, der kan være usynlig for det blotte øje. Disse meget små partikler er ultra vigtige at få fjernet fra luften, og det er det støvsugeren kan. Hvis det ikke skal blæses ud i rummet igen, kræves det at din støvsuger er monteret med et ordentligt og effektivt udblæsningsfilter.

Støj er også forurening.

Vores velbefindende er ikke kun betinget af ren luft, men også at der ikke er høje generende lyde i vores nærhed. Støj kan komme mange steder fra. De fleste kender nok til, hvor meget en støvsuger kan larme. Det kan forekomme, at man slet ikke kan holde ud at være i samme rum, som hvor der bliver støvsuget. Dette problem er hos Electrolux klaret ved, at de har udviklet nogle støvsugere, som har et særdeles lavt støjniveau. Disse støvsugere er modeller, som ligger indenfor samme lydniveau som almindelig tale. Almindelig tale befinder sig i lydområdet, som er mellem 60 og 70 dB(A).

Det betyder decibel.

Lydniveauer måles i decibel, og forkortes dB. Vores menneskelige øre har ikke samme følsomhed over for dybe toner, som over for høje. Dette er man nødt til at kompensere for, når støjen måles. Det gør man ved hjælp af et såkaldt A-filter. Derfor kaldes måleenheden også for dB(A).

Tilbehør og reservedele til Electrolux støvsugere.

Vi er naturligvis lagerførende i et bredt udvalg af diverse former for tilbehør og reservedele til Electrolux støvsugere. Dette være sig filtre samt støvsugerposer, støvsugerrør, små mundstykker, gulvmundstykker og støvsugeslanger.

Vi giver venlig og professionel vejledning.

Vi sætter en ære i at hjælpe vores kunder med grundig og seriøs vejledning. Det kan være pr. tlf. eller hvis du hellere vil skrive os en e-mail, er du velkommen til det. Vi er også at træffe alle hverdage i vores butik i Odense, hvor vi med glæde vil hjælpe dig. Se vores åbningstider.