Desinfektion og værnemidler

I denne kategori vil du finde diverse værnemidler, såsom mundbind, engangshandsker og desinfektionsmidler.


På baggrund af det stigende smittetryk anbefaler Sundhedsstyrelsen nu, pr. 15. august 2020, brug af mundbind i den kollektive trafik i hele landet på alle tidspunkter af døgnet. Når den nye bekendtgørelse træder i kraft, vil mundbind være et krav for at køre med kollektiv trafik, dog vil visse persongrupper være undtaget bl.a. børn. Samtidig anbefaler vi, at personer i øget risiko for alvorligt forløb af COVID-19 bruger mundbind i alle de situationer, hvor det ikke er muligt at holde den anbefalede afstand på to meter.

De forskellige typer mundbind:

Du bør vælge et CE-mærket mundbind, fordi at ved CE-mærkningen har producenten dokumenteret bl.a. engangsmundbindenes filtreringsgrader og åndbarheder.

Der findes tre typer medicinske/kirurgiske CE-mærkede mundbind: Type I (1), Type II (2) og Type IIR (2R).

Type I mundbind har en filtreringsgrad på 95 %.
Type II mundbinds filtreringsgrad er på 98 %.
Type IIR har en filtreringseffektivitet på 98-99 %. I forhold til type II er type IIR også beskyttende mod stænk af kropsvæsker (spytpartikler, dråber mm).


Til brug i det offentlige rum, også for personer i øget risiko, er type I tilstrækkeligt, både i forhold til at beskytte andre mod smitte, og til at beskytte bæreren selv.
Mundbind af type II og IIR er til brug i sundhedsvæsenet og kaldes også medicinske mundbind/masker.

 

De mundbind vi forhandler er af typen II og er naturligvis CE-mærkede. Priserne afspejler vores indkøbspriser; Det vil sige, at priserne afgøres af prisen på mundbindet, på det tidspunkt vi købte dem.

Sundhedsstyrelsen anbefaler:

Mundbindet er et godt og effektivt supplement (ved korrekt brug) til de generelle anbefalinger om god håndhygiejne, begrænsning af fysisk kontakt, hyppig rengøring. Dette er gældende både hjemme og på arbejdspladsen. En øget opmærksomhed på at holde god afstand og vise hensyn til hinanden er vigtigt i kampen mod spredningen af COVID-19. Og det er vigtigt, at man ved mistanke om COVID-19 bliver hjemme og isolerer sig selv.

Håndvask og desinfektion.

Da både bakterier og vira let spredes ved bl.a. hænderne, er disse særdeles vigtige at holde så rene som mulige. Da det ikke er muligt at komme til at benytte vand og håndsæbe alle vegne, er håndsprit et godt alternativ til håndvaskningen. Også indenfor håndsprit er det vigtig at vælge produkter, som er godkendte til brug imod spredningen af COVID-19, og andre vira og bakterier. Vi forhandler en 85 % håndsprit med glycerin til effektiv hånddesinfektion. Den har en fin neutral duft. Glycerinen gør at dine hænder ikke udtørrer så kraftigt som ellers. Oplever du alligevel at dine hænder udtørrer, benyt da en håndcreme eller håndlotion, så din hud ikke udtørrer eller sprækker, og derved bliver mere modtagelig for bakterier og vira.


Du kan læse mere om de generelle råd til smitteforebyggelse af ny coronavirus på Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk/corona