Trustpilot
  • Fri fragt over 299,-
  • Hurtig levering 1-2 hverdage
  • kompetent rådgivning

Elastisk sytråd

Vi har den supersmarte, elastiske sytråd i vores sortiment. Efterhånden vil vi være lagerførende i mange farver. Se video:

preload spinner

Endelig en elastik sytråd til din symaskine.

Nu er den her endeligt, den elastiske sytråd som gør at du kan sy langt de fleste sømme med en almindelig ligeud-søm. Seraflex er den perfekte sytråd til elastiske sømme i strækbare stoffer. Seraflex sytråden kan strække sig op til 65 %, og det er stræk nok til mange syopgaver. Det kan fx en være en halsudskæring eller forneden på en t-shirt. I det hele taget kan sytråden bruges til langt de fleste syopgaver indenfor outdoor beklædning, sportstøj, nattøj, lingeri og undertøj. For at opnå den elastiske effekt er det vigtigt at Seraflex både bruges i nåletråden samt i undertråden, altså på spolen.  Trådspændingen på overtråden skal muligvis løsnes lidt, men lav en syprøve først. Seraflex sytråden er kun beregnet til brug i symaskiner. Da sytråden højst sandsynligt kun vil blive brugt i strækbare stoffer, er det særdeles vigtigt at huske på, at din symaskinenål passer til dit stof. Altså jerseynåle til strikstoffer og stretchnåle til stoffer med Lycra, Spantex eller elastan i. Sytråden tåler at blive vasket ved 60 grader, samt middelvarme hvis den tørretumbles, og op til 200 grader altså 3 prikker, hvis du stryger på tråden.

Verdensberømt producent – kendt for kvalitet.

Den elastiske sytråd er fra firmaet Mettler, som er en del af Amann-gruppen. Disse tyske virksomheder er verdenskendte for deres kvalitetsprodukter indenfor kvalitetssytråd. Deres udvalg er enormt og i en rigtig god, tysk kvalitet. Den er fremstillet af PTT (Polytrimethylenterephthalat) og passer til nålestørrelse 70-80. Trådrullen indeholder 130 m.

Tips til farvevalg.

Da farveudvalget af Seraflex-sytråden endnu er begrænset, gælder det om at finde de farver, som alligevel kan matche dit stof, selvom det måske ikke er den helt nøjagtige nuance. Her kan de neutrale farver komme på tale, såsom de grålige og beige toner, samt dine egne basisfarver, som er farver du bruger mest. Med disse vil du være godt dækket ind. Hvis trådfarven slet ikke matcher dit stof, er det også en mulighed at sy flot stikning i en kontrastfarve. Prøv fx at sy en flot pyntesøm, der kan ligne en coversøm, hvis din symaskine har nogle af dem. Det ses ofte på børnetøj, outdoortøj og sportstøj, og er en del af designet.

Opbevaring af den elastiske sytråd.

For nemt at kunne genkende din Seraflex sytråd blandt dine andre sytråde og undertrådsspoler, er det en god idé at opbevare sytrådsrullen sammen med den matchende undertråd. Det kan fx gøres på en nem og smart måde ved hjælp af de fikse spoleholdere fra Prym. Spoleholderne sættes nemt gennem spolen og derefter i den tilhørende sytrådsrulle. Du er nu fri for at tage fejl af trådene.

Spørg os gerne.

Udvalget af sytilbehør, herunder sytråd, er et stort område. Vi vil gerne hjælpe dig, og du er som altid velkommen til at kontakte os. Vi kan træffes i vores store butik i Odense C med gratis parkering i gården bagved butikken. Vil du hellere ringe eller skrive til os, er du også meget velkommen til det.