Trustpilot
  • Fri fragt over 299,-
  • Hurtig levering 1-2 hverdage
  • kompetent rådgivning

Ny støvsuger? – det svære valg

Trænger du til at få udskiftet din støvsuger? Så har du i dag flere valgmuligheder med forskellige typer end nogensinde før. Du kan få den traditionelle støvsuger med ledning til 220 volt og med pose, du kan få en poseløs støvsuger stadig med ledning, du kan få ledningsfri støvsugere som typisk er uden pose og de findes også i flere typer. Der er den opretstående model, hvor motordelen og opsamlingsbeholderen sidder fast på gulvmundstykket. De findes i 2 typer, med aftagelig støvsugerdel (håndstøvsuger) og hvor støvsugerdelen er fastmonteret. Og så findes der håndstøvsugeren, hvor der kan påsættes langt rør og mundstykke til gulv støvsugning. Efterhånden har flere ledningsfri støvsugere et rigtig godt sug og lang køretid. Der kører mange TV reklamer for visse af disse opladelige støvsugere og vi får også mange spørgsmål fra kunder om disse.

Så skal jeg vel bare vælge en ledningsfri støvsuger?

Det er jo dejligt, hvis man ikke skal bekymre sig om ledningen, stikkontakter og rækkevidde. Men træerne vokser jo som bekendt ikke ind i himlen og her følger lidt inspiration til, hvad du bør have med i dine overvejelser, når du skal vælge mellem ledning og ikke ledning.

  1. Den ledningfri støvsuger af håndstøvsuger typen.

Vær opmærksom på vægten da du jo hele tiden skal bære støvsugerens vægt i én hånd. En af de mest populære og mest annoncerede typer vejer 3 kg! Den vægt skal også bæres, når du støvsuger dine møbler. Du får støjen og udblæsningsluften noget tættere på dit ansigt end ved en traditionel støvsuger. Du skal også huske, at få oplyst, hvordan den filtrerer udblæsningsluften. Den type støvsugere fås ikke med hepa filter. Husk at få oplyst køretid. Ofte er køretiden opgivet ved laveste sugestyrke. Når sugestyrken øges, mindskes køretiden væsentligt. Prisen er noget højere end prisen på en traditionel støvsuger, hvis den skal kunne præstere tilstrækkeligt sug og køretid. Du skal regne med mellem 2 og 6000 kr.

  1. Den ledningsfri opretstående støvsuger.

Her slipper du for at bære hele støvsugerens vægt i én hånd. Til gengæld kan den ikke støvsuge møbler, hvis støvsugerdelen ikke kan tages af. De modeller, hvor støvsugerdelen kan tages af, suger i reglen mindre end tilsvarende med fast støvsugerdel. Disse modeller har ofte ikke særligt gode filter egenskaber og kan absolut ikke anbefales i et allergiker hjem.

Så kan jeg måske vælge en poseløs støvsuger med ledning?

Det er jo en besnærende tanke ikke at skulle købe støvsugerposer men her er også overvejelser, der bør gøres. I langt de fleste private hjem er forbruget af støvsugerposer ikke særligt højt, sjældent over 2 pakker poser om året og oftest under én pakke. Med støvsugerposen har du godt styr på det opsugede materiale, når støvsugeren skal tømmes. Når du skal tømme beholderen fra en poseløs støvsuger, kan du ikke bare hælde det direkte i skraldespanden, så får du skraldemanden på nakken. Så kan du vælge at tømme beholderen i en affaldspose. En affaldspose er ikke så dyr men den er ikke  miljøvenlig, da den ofte er af plast. I næsten alle poseløse støvsugere vil der til gengæld for den manglende pose være filtre, som skal rengøres ofte. Dette er ikke et job for en allergiker da der er stor risiko for, at du får støv ud i luften. Dette støv er heller ikke sundt for ikke allergikere. Vores erfaring siger, at gennemsnitslevetiden for en poseløs støvsuger er kortere end for en støvsuger med pose. Dette skyldes, at motoren bliver mere belastet, når filtrene opfanger støvet i stedet for en støvsugerpose. Også her er investeringen højere end ved en traditionel støvsuger, hvis den skal kunne præstere. Typisk vil støjniveauet også være højere. Hører du til de få, som bruger mange poser, fordi du har mange dyrehår eller fordi du har et stort hjem, kan det være at foretrække, at købe en professionel støvsuger med store, billige poser, frem for en poseløs.

Se udvalget i webshoppen og i vores butik.

Vi sælger primært støvsugere med pose og med ledning og det gør vi til gode priser. Kig ind i webshoppen eller i vores forretning i Østergade i Odense. Vi hjælper dig gerne med at vælge  den rette løsning til lige netop dit behov og til dit hjem.