Trustpilot
  • Fri fragt over 299,-
  • Hurtig levering 1-2 hverdage
  • kompetent rådgivning

Om os

FRANK TOYOTA – historisk set.

Frank Toyota slog første gang dørene op for 52 år siden, den 15. September 1969, på det kendte hjørne i Kochsgade. Dengang var forretningslokalet ca. 25 m2 og der blev solgt symaskiner af mærket Toyota samt enkelte støvsugermodeller. I slutningen af 70´erne blev baglokalet lagt til butikken, som så blev ca. dobbelt så stor. Forretningen var nu også rimeligt kendt rundt om på Fyn, bl.a. for støvsugermærket VOLTA. Samtidig var der også kommet et vist salg af industristøvsugere og landbrugsartikler.

I 1986 blev symaskineafdelingen udvidet med mærkerne PFAFF og ELNA. I 1987 blev der bygget ca. 200 m2 i gården. Pr. 1. juni 2000 overtog FRANK TOYOTA forhandlingen af BERNINA symaskiner i Odense. Den 1. oktober 2000 flyttede vi til Østergade 66-68, hvor vi rådede over ca. 1000 m2. I februar 2020 fIyttede vi til den nuværende adresse, Østerbro 20, 5000 Odense C, til en dejlig, lys og venlig butik hvor vi har den plads vi har behov for. I 2010 blev vi også forhandler af HUSQVARNA og JANOME symaskiner. VERITAS kom til i 2020 da TOYOTA stoppede med produktion af symaskiner. JUKI blev en del af vores sortiment i 2021. FRANK TOYOTA er idag en af Danmarks større symaskine- og støvsugerforretninger og een af de få med eget serviceværksted for både symaskiner og støvsugere. Tillige er vi i dag en betydende samarbejdspartner for det fynske erhvervsliv, når det gælder industristøvsugere, rengøringsmaskiner og rengøringsartikler, hvor vi bl.a. er en af Danmarks store forhandlere af alle produkter fra NILFISK.

Historien bag navnet.

FRANK TOYOTA blev startet, som en afdeling af en landsdækkende kæde med import og salg af TOYOTA symaskiner af Frank Mogensen, som kort tid forinden havde solgt sine 8 radioforretninger (Franks Radio) i København til FONA. Det gik dog ikke som planlagt og forholdsvis kort tid efter måtte han lukke p.g.a. konkurs. Den daværende bestyrer af FRANK TOYOTA Odense købte denne afdeling af konkursboet sammen med lageret af TOYOTA symaskiner og det blev starten på det FRANK TOYOTA som de fleste fynboer kender i dag.

Besøg os både fysisk og i webshoppen.

I vores butik på Østerbro i Odense kan du både købe alle produkter vi sælger og indlevere symaskiner og støvsugere til service og reparation. Du møder personale med stort produktkendskab og som derfor kan vejlede dig rigtigt, uanset om det handler om at købe det rigtige produkt eller det handler om service på din  symaskine eller støvsuger. Langt de fleste produkter vi har i butikken finder du også i vores webshop. Brug søgefunktionen i toppen af siden og du vil nemt finde frem til det du skal bruge. Bor du ikke i nærheden og har brug for reparation eller et service eftersyn, kan du også sende produktet til os hvis afstanden til os er for stor.

Fremtiden.

FRANK TOYOTA vil fremover styrke sin position indenfor alle 3 forretningsområder, erhverv, symaskiner og støvsugere. Det er vort erklærede mål at yde alle kunder en førsteklasses service, baseret på et fagligt grundlag samtidig med at vore priser er yderst konkurrencedygtige. Dette kan lade sig gøre i kraft af vor størrelse i markedet, samt at vi er frie og uafhængige af kædesamarbejde. Vi vil til enhver tid følge udviklingen og være på forkant med den. Vi vil fortsat yde totalservice indenfor vore forretningsområder og hele tiden forsøge at forbedre denne og hele tiden med dette for øje: Ingen opgave er for lille og ingen opgave er for stor.