Trustpilot
  • Fri fragt over 299,-
  • Hurtig levering 1-2 hverdage
  • kompetent rådgivning

Syning i læder og kunstlæder

Mange af vore kunder vil gerne kunne sy i læder og kunstlæder (nappa). For den kreative er der mange muligheder for at fremstille mange forskellige ting af lædertøj fra genbrugsbutikken eller rester fra produktion af lædermøbler. Det kan f. eks. være tasker, etuier, bælter og meget mere. Det kan dog godt være en udfordring for din almindelige symaskine, at skulle gøre det. Det kræver, at maskinen har tilstrækkelig nålekraft og at man bruger det rigtige tilbehør. I det følgende kan du få nogle gode tips til dette.

Findes der symaskiner som er særligt velegnede?

Der findes lædersymaskiner som helt ubesværet kan sy i læder. Det sidste skud på stammen er den helt nye Veritas PowerStitch PRO. Den syr ubesværet gennem kærnelæder op til ca. 5 mm i tykkelsen. En anden mulighed er JUKI TL2300. Den er dog i en helt anden prisklasse og er ikke så alsidig som Veritas PowerStitch PRO. Der findes også mange andre symaskiner som er kraftige men uden at komme i nærheden af disse 2 maskiner. Gode bud er de mekaniske Pfaff symaskiner med overtransportør og Janome Easy Jeans. Med elektroniske symaskiner vil du ofte opleve, at de slår fra, når nålen møder for meget modstand. Det gør de for at skåne motoren og maskinens øvrige mekanik.

Hvilken nål skal jeg vælge til syning i læder?

Det bedste resultat opnås som regel ved at bruge en lædernål som har en skærende spids. Den fås i forskellige tykkelser, 90, 100 og 110. Tykkelsen skal først og fremmest vælges efter trådens tykkelse. Str. 90 til almindelige sytråde og str. 100 til f. eks Gütermann Extra Stærk tråd i tykkelse 40. Det kan være nødvendigt at stramme overtrådsspændingen for at få en pæn bagside søm. I finere skind kan en jeansnål somme tider være et godt valg og i helt tyndt, elastisk skind kan en stretchnål i str. 90 være det bedste. Det kan ikke altid siges på forhånd, hvilken nål, der giver det bedste resultat og derfor er det godt at have et lille udvalg af de forskellige nåle, når du skal sy skind og læder.

Hvordan får jeg min symaskine til at transportere læder ordentligt?

Hvis du syr skind og læder med din almindelige trykfod, vil du ofte opleve, at din stinglængde bliver kort eller at symaskinen holder helt op med at føre læderet frem. Det kan undgås ved at bruge den rigtige trykfod. Det kan være en trykfod med speciel glidebelægning eller en rullefod, en trykfod med små hjul under. Det er som regel ekstra udstyr til en symaskine men kan til mange maskiner tilkøbes. Hvis du ikke har den rigtige trykfod kan en nødløsning være at lægge f. eks mønsterpapir mellen trykfoden og læderet. Papiret kan så rives væk, når syningen er gennemført.

Er det hårdt for min symaskine at sy i læder?

Hvis du har en symaskine af en kvalitet og styrke, så den godt kan sy gennem det læder du gerne vil sy, er det ikke umiddelbart et problem men du skal forvente, at det trods alt er lidt hårdt for maskinen og du skal dermed forvente at kravet til service på symaskinen bliver forøget. Der vil være en øget risiko for mere slitage på maskinens mekaniske dele og at belastningen kan få din symaskine ud af justering. Defor skal du gribe opgaven med at sy læder lidt mere forsigtigt an end når du syr i almindelige stoffer.

Vi har mange kunder som har en god og måske dyr almindelig symaskine som vælger at købe en lædersymaskine ved siden af. Det vil være en god investering i længden og det vil øge glæden ved at sy i læder, når det kan ske helt problemløst. Prisen på en Veritas PowerStitch PRO svarer cirka til 3 serviceeftersyn på din almindelige symaskine - tankevækkende, ikke?