Trustpilot
  • Fri fragt over 399,-
  • Hurtig levering 1-2 hverdage
  • kompetent rådgivning

Nilfisk støvsugere

Vi forhandler et bredt udvalg af husholdningsstøvsugere i det danske anerkendte mærke Nilfisk. I vil herunder, samt i vores butik, kunne finde den model og prisklasse, som passer til netop jeres behov.

preload spinner

Historien bag Nilfisk

Det er en dansk designet og dansk produceret støvsuger. Den største danske producent, Fisker & Nielsen A/S, begyndte i 1910 at producere den velkendte og stadig eksisterende Nilfisk-støvsuger. 

Nilfisk udvikler og udtager patent på den første elektriske støvsuger i Europa. Den får modelnavnet "C1" og kommer til at revolutionere rengøringen. Den bliver selve grundstenen for Nilfisk. Godt 15 år efter etableres salgsselskaber i Storbritannien og Tyskland. Eksportsalget overstiger nu salget på hjemmemarkedet.

 Efter Anden Verdenskrig starter produktionen af den ikoniske G70 støvsuger til private og professionelle. Det er den første Nilfisk støvsuger med støvsugerpose. Herefter går udviklingen for alvor stærkt. Fra 80’erne erhverves flere internationale selskaber, bl.a Advance og Alto. 

I dag er Nilfisk navnet på en meget bred vifte af næsten alt indenfor både husholdnings- og professionelt rengøringsudstyr.

Velkendt og anerkendt

Nilfisk er en gammel kending, og for mange af os navnet på husets støvsuger hos både vores oldeforældre, bedsteforældre og forældre.

 Nilfisk støvsugeren er stadig berømt. Det har den været i Danmark i ca. hundrede år, hvor den var den førende på området, og i mange år også den eneste på området for husholdningsstøvsugere. I generationer har Nilfisk mere eller mindre været synonymet for en støvsuger.

Et ordentligt filter gør den store forskel

En støvsuger er ikke bedre end det filter, som sidder i den. Det er grunden til, at filtrering gennem tiden har været en væsentlig del af konstruktionen i alle Nilfisk støvsugere. Filterkapaciteten er imponerende. Tager man et standardfilter på eksempelvis en Nilfisk Extreme og folder det ud helt fladt, svarer det til arealet på et badehåndklæde. Det store areal er din sikkerhed for et effektfuldt filter.
Effektiviteten på de bedste Nilfisk HEPA-filtre (HEPA 13 og 14) er så høj, at den luft der kommer ud af støvsugeren faktisk er renere end normal luft i atmosfæren. 99,999 % af alle partikler helt ned til 0,3 µm tilbageholdes i HEPA filteret. Derved reduceres den mængde støv man indånder voldsomt.

Du skal vælge minimum et såkaldt HEPA H13 eller H14 filter, hvis du vil sikre dig den bedste tilbageholdelse af de skadevoldende partikler hos allergikere. Et HEPA filter tilsikrer, at luften der blæses ud igen er ren. Men det er også vigtigt, at du vælger en støvsuger, hvor selve kabinettet er så tæt, så alle partikler kun kan komme ud via HEPA filtret.

Et bredt udvalg af tilbehør.

Der findes et stort udvalg af tilbehør til Nilfisk støvsugere. Vi forhandler et bredt udvalg til langt de fleste modeller. Hvis ikke vi har varen på lager, kan vi i langt de fleste tilfælde bestille det hjem. 

Der findes mange mundstykker, såvel originale som kompatible, som dækker alt fra støvsugning af møbler, glatte gulve, kort- og langhårede gulvtæpper til støvsugning af bilen eller bag radiatorerne.

 Også udvalget af støvsugeposer til de mange forskellige modeller, har vi et bredt udvalg af. Her findes også originale samt kompatible støvsugerposer. Ligeledes gør det sig gældende indenfor filtre til Nilfisk støvsugerne. Vi forhandler originale samt kompatible filtre - og har også et bredt udvalg både indenfor motorfiltre samt udblæsningsfiltre.

 

 

 

Privatlivspolitik Cookiepolitik Vilkår og betingelser