Trustpilot
  • Fri fragt over 299,-
  • Hurtig levering 1-2 hverdage
  • kompetent rådgivning

Brugte symaskiner

https://frank-toyota.dk/shop/84-juki-symaskiner/Her vil du finde de brugte symaskiner og overlockere som vi har salgsklare og til levering indenfor få dage. Alle vores brugte maskiner er ligeledes gennemgået af vores værksted, så du er sikker på at modtage en god og velfungerende brugt symaskine. Når du køber en af vores brugte symaskiner, får du desuden ét års garanti med i købet. Til tider kan udvalget være begrænset, men så kast et blik på alle de gode tilbud, vi har på en ny symaskine eller overlock. Vi får løbende brugte maskiner til salg, og har du spørgsmål til disse, så er du velkommen til at kontakte på tlf. +45 66 13 43 21, pr. mail til ft@frank-toyota.dk eller via vores kontaktformular (klik her)

preload spinner

Brugte symaskiner 

At købe en brugt symaskine eller en brugt overlocker er en tillidssag. Hos Frank Toyota sælger vi kun brugte symaskiner og overlockere som har kvalitet til at kunne køre i mange år. Desuden vil du altid, når vi sælger brugte symaskiner, få en god pris som står i rimeligt forhold til, hvad tilsvarende nyt koster samt i rimeligt forhold til stand og alder. Vi sælger kun brugte symaskiner og overlockere af de kendte og anerkendte mærker som f. eks. PFAFF, HUSQVARNA, JANOME, JUKI, BERNINA, BROTHER og TOYOTA.

 

Vi har en klar holdning til, hvilke typer symaskiner vi vil sælge som brugte. Ældre simple symaskiner vil vi normalt ikke have på vores brugt lager, det kan simpelthen ikke betale sig for hverken kunden eller os. Ofte kan der ikke skaffes dele til de ældre maskiner og deuden findes der i dag rigtig gode nye symaskiner i den lave ende af prisskalaen. Et godt eksempel er VERITAS symaskiner.

Hvorfor overhovedet vælge en brugt symaskine?

Ja, kan det nu betale sig? Blandt veninder/ venner og på de sociale medier hører man ofte: "Du skal ikke købe en billig ny symaskine, du skal hellere købe en god brugt til samme pris". Det er så sandt som det er sagt, blot er problemet, at den type af brugte symaskiner efterhånden ikke findes til salg nyserviceret og med garanti. Og at købe en brugt symaskine på det private marked kan være rent lotterispil for den kunde, som ikke er meget kyndig i symaskine teknik.

Derimod kan det være en god idé at købe en brugt symaskine eller overlock, hvis man søger efter en kvalitetsmaskine og ikke lige har mulighed for at betale 5-10.000 kr. eller mere for den, som den måske koster som ny. Som kunde bør man sikre sig, at sælgeren giver garanti og at maskinen er nyserviceret, dvs. renset og smurt samt korrekt justeret i henhold til fabrikantens forskrifter. Desuden bør man afprøve maskinen for at sikre sig, at det føles rigtigt at sy på den.

Hvorfor købe brugt symaskine eller overlock hos Frank Toyota?

Når vi sælger en brugt eller for den sags skyld en ny symaskine, får kunden altid en demonstration i det omfang kunden ønsker det. Det er vigtigt for os at kunden får en god start med maskinen. Desuden kan kunden altid vende tilbage med spørgsmål, enten i forretningen eller på telefon og vi giver gerne en ekstra demonstration, hvis det ønskes. Vi har stor erfaring med symaskine service og reparation og du kan derfor stole på, at vores brugte symaskiner er klargjort ordentligt. Du får desuden 1 års garanti på alle brugte.

Køber du en brugt symaskine eller overlock i vores webshop vil vi også gøre alt for at hjælpe dig og du vil naturligvis efterfølgende være lige så velkommen i vores fysiske forretning i Odense, hvis du har behov for hjælp, du ikke kan få på telefon eller mail.