Trustpilot
  • Fri fragt over 299,-
  • Hurtig levering 1-2 hverdage
  • kompetent rådgivning

Oplever du, som et stort antal af andre danskere, problemer med at fjerne hunde og kattehår eller lange hår fra din familie fra møblerne, tæpperne eller andre tekstiler, får du lidt inspiration her. Det handler både om metoden og de produkter som kan gøre opgaven lettere. Dyrehår på glatte gulve er ikke så svære at håndtere hvis du blot har en støvsuger med en hvis kapacitet.

Fjernelse af dyre og menneskehår på tæpper og måtter.

Skal det gøres effektivt, kræver det en støvsuger med et godt sug og især det rigtige tilbehør. Et alminedeligt kombineret mundstykke til en støvsuger er ikke det mest effektive mod hår. Du oplever sikkert, at det er svært at få hårene suget med op. Hvis du samtidig påvirke tæppet eller måtten mekanisk, går det meget bedre. Du kan få et turbomundstykke med roterende valsebørste til din støvsuger. Børsten sørger for, at hårene bliver løsnet, så de kan suges med op. En sidegevinst med et turbomundstykker er, at mundstykket ikke suger sig fast og at du lettere får mere af det almindelige støv med op som ligger i bunden af tæppet eller måtten. Et andet og meget effektivt mundstykke er FurEater mundstykket som trækker hårene ud af luven på tæppet eller måtten. Det kan bruges på alle støvsugere med rundt rør. Et parketmundstykke med hjul i siderne og blødere hår kan på nogle tæpper og måtter også være en stor hjælp, hvis ikke luven er for høj.

Du kan se forskellige muligheder her:

Fjernelse af dyre og menneskehår på polstrede møbler.

På polstrede møbler og bilsæder / bundmåtter er der de samme udfordringer som på gulvtæpper. Her kræves også en eller anden for for mekanisk påvirkning, for at du får nemt ved at få hårene fjernet fra fladerne. Fur Eater mundstykket er lige så effektivt i møblerne og på bilens tekstilflader, som det er på gulvtæpperne. Du kan sætte det på støvsugeren eller du kan bruge det som håndbørste og så være klar med støvsugeren til at opsuge det du får løs. I møblerne kan en gummi klædebørste også være særdeles effektiv. Den virker efter samme princip som Fur Eater. Du kan også få et universelt mini turbomundstykke som passer til støvsugere med rundt rør. Det fungerer efter samme princip som turbomundstykket til gulvtæpper.

Du kan se forskellige muligheder her:

Min støvsuger lugter grimt når jeg støvsuger.

Især hundehår af visse hunderacer kan give en grim lugt i støvsugerens udblæsningsluft. Det kan nok ikke helt undgås men du gør generne mindre, hvis du skifter din støvsugerpose ofte og hvis du skifter dine filtre i støvsugeren med jævne mellemrum. Du kan fjerne mere lugt fra støvsugeren ved at gøre følgende:

  1. Fjern posen og alle filtre.
  2. Aftør støvsugeren i poserummet med en fugtig klud (ikke våd)
  3. Fugt et stykke køkkenrulle eller lignende med lugtfjerner som f. eks. Skywell: SE HER.
  4. Luk ned til poserummet og lad støvsugeren stå til dagen efter. (OBS. På mange støvsugere kan låget ikke lukkes uden pose monteret. Så lukker du det ned så meget det kan gøres, UDEN TVANG).
  5. Fjern så papiret igen og montér ny pose og nye filtre.

Ledningsfrie støvsugere og dyrehår.

En ledningsfri støvsuger er næsten altid forsynet med en roterende børste i sugemundstykket. Dette gør den meget effektiv til at fjerne dyrehår på tæpper og måtter, hvis din ledningsfri støvsuger er af god kvalitet. Det er mere børstens påvirkning end det er sugekraft der gør den effektiv. Desuden er den uden pose og derfor sparer du på poseforbruget ved at anvende den ledningsfri støvsuger. Vi har gode ledningsfrie støvsugere fra Nilfisk og Cecotec i webshoppen.

Du kan se forskellige modeller her:

Robotstøvsugere og dyrehår.

En robotstøvsuger kan godt være lidt udfordret ved større mængder af dyrehår. Det kræver ekstra vedligeholdelse af støvbeholder, filter og især hovedbørsten. Vær opmærksom på det leje som sidder i den ene ende af valsebørsten. Tag lejet af og rens for hår bag lejet. Det kan man gøre på de fleste robotstøvsugere. Hvis man ikke gør det er der risiko for skade på børstedrevet i robotten. Effektiviteten bliver også mindre hvis børsten er sat til med hår. Rens også hjulene og under sidebørsterne. Her kan også samles hår. Brug robotstøvsugeren tit så dens kapacitet ikke bliver udfordret af, at der ikke er plads i støvbeholderen.

Skulle du have spørgsmål til fjernelse af hår, er du velkommen til at kontakte kundeservice på mail ft@frank-toyota.dk eller på telefon 66134321.