Trustpilot
  • Fri fragt over 399,-
  • Hurtig levering 1-2 hverdage
  • kompetent rådgivning

Klude og svampe

Vi forhandler et bredt udvalg af de mest populære klude og svampe til både privat og professionelt rengøring. Herunder har vi beskrevet de fleste af dem, vi har i vores sortiment.

 

 

preload spinner

Afstøvning og/eller aftørring.

Den universale mikrofiberklud findes i to størrelser. Du kan vælge den størrelse, der passer dig bedst alt efter håndstørrelse og anvendelse. Kluden kan benyttes tør, fugtig eller våd, alt efter om du fx vil tørre støv af eller gøre en overflade ren. Det er ofte ikke nødvendigt at anvende rengøringsmiddel. Kluden har 16 rene sider at arbejde med, hvis du folder den rigtigt – dvs. fold den på midten, og igen på midten til du har foldet mikrofiberkluden 3 gange.  Kluden minder om frotté og er lavet af polyester og polyamid.
Vil du kun have én type klud i din husholdning, vil vi anbefale mikrofiberkluden. Vi fører den i mange farver, så du kan vælge farve efter anvendelse eller rum. De vaskes ved 60 grader. Brug ikke skyllemiddel til dine mikrofiberklude.

 

Opvask – vask af og polér.

Mange af vores kunder bruger mikrofiberkludene som karklud. De fås i flere farver, end de sædvanlige universalklude, og efterlader et flottere indtryk ved køkkenvasken. Polérkludene er suveræne til aftørring af drikkeglas samt det rustfrie stål, og efterlader ingen striber. Hvis du ønsker klude helt uden mikroplast, forhandler vi også den gode, gammeldags karklud i vævet bomuld. Udover bomuldskarkluden, forhandler vi også en universalklud fremstillet af viskose og majsfibre, som alternativ til den meget kendte universalklud. Denne klud er i våd tilstand blødere end de gammelkendte universalklude, og derfor lettere at håndtere for folk med svage hænder eller håndled.

 

Vinduesvask og spejlpolering.

Når du skal rengøre dine vinduer, enten vha. vask eller pudsning, forhandler vi også klude som letter rengøringen af disse betydeligt. Brug en klud til at tørre vandet af din vinduesskraber, så den er tør til den næste stribe, du tørrer over med vinduesskraberen. Kludene er også gode til aftørring af kanterne rundt i vinduet, så ruderne kommer til at fremstå flotte og stribefri.
Dine spejle poleres let til et skinnende resultat med mikrofiberglaskluden. Gør evt. den ene ende af kluden fugtig og tør spejlet over, og polér derefter med den tørre ende. Har du mange spejle, vil det være en fordel med to klude – én til aftørring og én til polering.

 

Rengøring og skuring.

Melaminsvampe er velegnede til at slette sporene efter børnenes tegninger på borde og andre glatte flader. De kan også fjerne mærker fra skosåler og rester af sprit- og kuglepenne. Bør ikke anvendes på polerede, lakerede eller rustfri overflader. Til de overflader kan du til gengæld med fordel benytte Flexiclean svampen. Den er supergod til rengøring, slibning og polering af fx porcelæns- og rustfri vaske i både køkken og bad. Den fintkornede skuresvamp gøres våd inden brug, og giver dig det flotteste resultat. Bruges svampen tør, vil den slibe som sandpapir korn 280.
Til at få bugt med fastgroede kalkaflejringer og sorte rande i toilettet, anbefaler vi en WC skure stick. Den er ganske enkel at anvende og giver et fantastisk resultat. Gør sticken våd, og gnid forsigtigt op og ned i wc-kummen med den. Den vil nu slibe aflejringerne i toilettet af. Er der meget at fjerne, kan du evt. tage en skrubbepause, komme en god og effektiv wc-rens på og lade det virke. Skrub godt med toiletbørsten og gentag proceduren med skuresticken, hvis der stadig er aflejringer tilbage. Wc-skuresticken fås både med og uden håndtag. Skuresticken er fremstillet af genbrugsglas og ridser ikke toilettet. Husk dog at gøre den våd inden brug.
Til skuring af porcelænsvaske og andre ikke-sarte overflader forhandler vi gode skuresvampe, som har en dejlig størrelse og er gode at holde på. De findes i 3 grovheder, hvor den grønne er den groveste, dernæst kommer den blå skuresvamp og med den hvide som den mindst grove.
Til skuring af store, plane flader forhandler vi jumbo skurepads i samme grovheder, som skuresvampene. Til jumbo skurepads hører en padholder, som er et håndtag i plast, hvorpå skurepaden let lader sig fastgøre, og bliver siddende fast selv ved brug med store mængder vand og sæbe.

 

Vask, aftørring og polering af bil, båd samt campingvogn.

Mange af vores produkter i butikken, er også rigtig gode til brug til rengøring og vedligeholdelse af din bil, båd eller campingvogn.
Trafikfilm på ruderne fjernes let med en mikrofiberuniversalklud vredet op i en blanding vinduessæbe, og poleres blanke og stribefri med en polérklud. Når du nu er i gang indvendigt, så tag da også ruderne udvendigt samt sidespejlene. Lygteglassene bliver også flotte rene med denne behandling.
Mikrofiberuniversalkluden er også god til at tørre støv af, og evt til at påføre vinylplejeprodukt på instrumentbrættet eller andre steder, hvor det trænger. Vi anbefaler én klud til støvaftørringen og én klud til plejeproduktet.
Mikrofiberuniversalkluden eller mikrofibergulvkluden er en god og anvendelig klud at have liggende i bilen, båden eller campingvognen, da man aldrig ved, hvornår man har behov for at tørre noget af eller op. Ha’ en ren klud med til at tørre gummilister af med, når bilen har været en tur i vaskehallen, eller hvis du selv har vasket den. Husk at tage den våde klud med dig, når du forlader bilen, så fugten fra kluden ikke bliver inde i kabinen.

Privatlivspolitik Cookiepolitik Vilkår og betingelser