Trustpilot
  • Fri fragt over 399,-
  • Hurtig levering 1-2 hverdage
  • kompetent rådgivning

Spar på energien

Både din støvsuger og din symaskine har et vist energiforbrug når de er tændt. Her kommer et par gode råd til at spare på strømforbruget til dem. Selvom forbruget ikke er det største til en støvsuger eller en symaskine kan der godt hentes besparelser for både miljøet og for din pengepung.

Spar på strømmen til din symaskine.

En symaskine hører ikke til blandt de værste strømtyve. Den har et forbrug når den bare står tændt på typisk 0,015 til 0,025 Kw/t og når du træder på pedalen er forbruget et sted mellem 0,035 Kw/t og 0,120 Kw/t. Det meste af tiden når man syr står symaskinen bare klar og så kan du overveje at slukke maskinen til du igen skal bruge den. Den tid du kører med maskinen er for de fleste kun i en lille del af den tid man bruger på at sy. Har du en ældre symaskine med en almindelig 230V pære, kan du udskifte den med en led pære. Den bruger kun 3,5 watt og så varmer den ikke. Til gengæld får du ca. 4 gange kraftigere lys og 10-15 gange længere levetid end en glødepære.

Hvis du har en elektronisk / computerstyret symaskine er forbruget omkring det samme. Pærerne er som regel på færre watt da det er 12V eller 24V men til gengæld bruger elektronikken strøm så længe maskinen er tændt. De ny elektroniske symaskiner har typisk et mindre forbrug end de ældre elektroniske maskiner. En ny Janome elektronisk symaskine har f. eks. et forbrug på helt ned til 0,035 Kw/t når du træder på pedalen.

Så det gode energispareråd er:

  • Sluk for din symaskiner når du ikke bruger den.
  • Skift din symaskine pære med en ledpære hvis det er muligt.

Spar på strømmen til din støvsuger.

En støvsuger har et noget større strømforbrug end en symaskine. Til gengæld er den som regel ikke tændt så længe ad gangen. Hvis man f. eks. har en Nilfisk Elite fra før september 2014 har den et forbrug på op til 2000 watt (2Kw). Støvsuger du een time om ugen svarer det til 104 Kw/t om året. Er Kw/t prisen kr. 4,25 er det kr. 442,00 om året. En ny Nilfisk Elite støvsuger har forbrug på op til 650 watt (0,65 Kw/t) og den vil tilsvarende koste kr. 144,00 om året at bruge. Så en måde at spare strøm på er, at udskifte støvsugeren til en ny energivenlig model.

De fleste støvsugere har mulighed for at skrue ned for suget. Når du gør det bruger den også mindre strøm. Så derfor, brug ikke mere sug end nødvendigt. Mange tror at en støvsuger er mere effektiv hvis den kører på maksimum sug men det er ikke altid tilfældet.

Du kan også vælge at anskaffe en ledningsfri støvsuger til afløsning for den gamle støvsuger eller til supplement. Til sammenligning vil en Nilfisk Easy 36V opladelig støvsuger med helt tømt batteri bruge ca. 0,75 Kw/t på at lade op til fyldt batteri igen og en fuld opladning tager 4 timer. Med en Kw/t pris på kr. 4,25 svarer det til kr. 3,19. Tømmer man den helt og lader op igen en gang om ugen svarer det til kr. 166,00 om året. Laderen afbryder selv når batteriet er opladet men som andre omformere har den et lille "tomgangsforbrug" hvis den bliver siddende i en tændt stikkontakt. Det er dog de færreste som når at tømme batteriet helt på en støvsugning og derfor vil det årlige forbrug for de fleste være mindre.

Så her er de gode energispareråd:

  • Skift din ældre støvsuger ud til en ny med lavt energiforbrug
  • Skru ned for suget når du støvsuger
  • Suppler med en ledningsfri støvsuger

Privatlivspolitik Cookiepolitik Vilkår og betingelser