Symaskine trykfødder

Trykfødder til din symaskine.

Det rette tilbehør øger glæden ved syning. Vi har et bredt udvalg af ekstra trykfødder, der kan gøre vanskelige teknikker nemme, eller gøre det lettere for dig at opnå et perfekt resultat. Vi har ekstra trykfødder til de fleste symaskiner. Du kan finde trykfødderne i vores webshop samt i vores fysiske butik i Odense. Her på siden finder du et kæmpe udvalg af trykfødder til Pfaff symaskiner. Efterhånden vil du også kunde finde trykfødder til de andre mærker her. Hvilke trykfødder du vil få mest glæde af, afhænger naturligvis af, hvilke syopgaver du har. Men der er næsten ingen grænser for, hvad der findes.


Pfaff trykfødder.

De forskellige Pfaff modeller er inddelt i kategorier fra bogstav A til bogstav K. Er du i tvivl om i hvilken kategori din symaskine hører hjemme, kan du se det forrest i dette online katalog fra Pfaff. Du skal kigge på side 5 og 6. Pfaff online tilbehørs katalog.
Nogle trykfødder ligner hinanden til forveksling, og er måske også ens, bortset fra en lille, men dog vigtig detalje. Nemlig at den ene passer til symaskinerne uden indbyggede overtransportører, mens de andre har en udfræsning bag på trykfoden, således at den indbyggede overtransportør, kaldet IDT-system, kan aktiveres og udføre transporteringsjobbet. Der er forskel på, hvor brede sømme de forskellige symaskiner kan sy, og dette kan også influere på valget af hvilke trykfødder, du kan vælge.
Tænk på en syopgave, og der vil være en trykfod, som letter syningen af denne. Eksempler på dette er fx den klare 1/4" quiltefod med lineal og IDT. Den hjælper dig med at lave perfekte sømme på 1/4”/6 mm, når du quilter. Du skal bare føre stofkanten frem langs linealen. Den klare trykfod giver et godt udsyn, når du syr. Afstanden mellem nålen og linealen er 6 mm. Ikke kun ved quiltning er denne afstand på 6 mm en fordel, men også hvis du bruger udenlandske sy-mønstre, som ofte har tillagt 1/4” sømrum.

Husqvarna trykfødder.

Vi fører også mange trykfødder til Husqvarnas symaskiner. De findes, ligesom trykfødderne til Pfaff, i et utal af udgaver. Også her findes der en til ethvert behov som fx lynlåstrykfod og non-stik-trykfod. Ønsker du fx at sy med en specialtråd som undertråd, kan du købe et ekstra spolehus, der er beregnet til netop dette. Der er også fremstillet en avanceret overtransportør, som let kan monteres på din symaskine. Den letter transporteringen af vanskelige stoffer, eller hvor flere lag, kan have svært ved at blive transporteret ens.

Toyota trykfødder.

Vi fører forskelligt originalt tilbehør til alle vores symaskiner. Også for Toyotas symaskiner gælder det, at du får det bedste sy-resultat med originalt tilbehør. Det er forskelligt hvilke og hvor mange trykfødder, der bliver leveret sammen med symaskinen. Generelt er det dog, at jo dyrere maskine, jo flere trykfødder følger der med. Du kan dog tilkøbe ekstra trykfødder til din maskine, som vil kunne lette dit syarbejde. Fx er den gennemsigtige trykfod til isyning af usynlige lynlåse en stor hjælp. Denne trykfod er en af de allermest solgte til nye symaskiner. Den passer til alle Toyotas maskiner med vandret spole. Usynlige lynlåse er i dag meget brugt i både beklædning, såsom kjoler, bluser og nederdele, samt i boligtekstiler, såsom fx lukninger på pudebetræk.

Råd og vejledning.

Vær velkommen til at se dig omkring på siden, og er du i tvivl eller mangler du en trykfod, kan du som altid kontakte os for et venligt og professionelt svar.