Trustpilot
  • Fri fragt over 299,-
  • Hurtig levering 1-2 hverdage
  • kompetent rådgivning

Sytråd

Frank Toyota sælger fortrinvis sytråd til konfektion af mærket Amann Saba 120. Det er din garanti for, at du får tråd i absolut topkvalitet. Nederst på siden har vi også enkelt varianter i den lidt billigere kvalitet Amann Aspo.

preload spinner

Sytråd hos Frank Toyota.

Frank Toyota har i mange år - siden 1969 - først og fremmest solgt og serviceret symaskiner, og da overlockeren begyndte sit indtog hos hobbysyeren i 1980-erne blev overlockere også en del af vores sortiment. I de senere år er vi også for alvor begyndt at levere sytilbehør og hermed også sytråd og sortimentet i sytråd udvides i øjeblikket i takt med, at salget stiger. Herunder finder du sytråd fra Amann som er i allerbedste kvalitet og i mange forskellige farver. Vi har forsøgt at ramme farven på billederne så præcist som muligt men en computer skærm eller en tablet gengiver ikke nødvendigvis farverne så præcist som man kunne ønske. Derfor er farverne på sytrådene på billederne vejledende. Udover sytråd har vi også et stort udvalg i overlocktråd samt et udvalg i kraftig, ekstra stærk sytråd. Priserne er på niveau med de billigste på markedet, når du sammenligner med samme typer andre steder. Vi har et motto her i huset: "Livet er for kort til dårlig sytråd" :-).

Sytråd og kvalitet.

"Livet er for kort til dårlig sytråd". Dette er en sandhed som mange har måttet sande, og som vi ofte slås med på vort serviceværksted. Dårlig sytråd er årsag til rigtig mange problemer med symaskiner og overlockere. Dårlig sytråd kan, ud over en dårlig finish på sømmen, resultere i stingoverspring, tråd der knækker umotiveret under syningen eller tråd der flosser og derefter springer m. m.. Desuden kan en dårlig kvalitet sytråd også give øget behov for service på symaskinen og i visse tilfælde direkte laver skade på symaskinen. Dette skyldes, at dårlig sytråd afgiver mange flere små fibre under syningen, som sætter sig i spolehus og gribersystem. På mange symaskiner med lodret, helroterende griber (f. eks Pfaff med lodret griber) kan trådfibrene blokere griberen og trække maskinen ud af justering og evt. knække fjederen på positions fingeren. Dette er den lidt tekniske forklaring, men væsentlig fordi, vi har set det ofte på værkstedet.

Hvordan finder jeg den rigtige kvalitet på sytråden.

Det er lidt ligesom med mange andre ting, hvis du går efter de kendte mærker, går du ikke galt i byen. De mest kendte mærker er Amann, Gütermann og Mettler. Disse producenter er stolte af deres produkter, og du vil derfor altid finde producentnavnet på trådspolen. Står der ingen producent på spolen, bør du være på vagt, så er kvaliteten ofte tvivlsom. Du kan også kigge på tråden. Er den knudret eller har den ikke et jævnt forløb at kigge på, er kvaliteten dårlig. Dårlig tråd opsamler ofte også statisk elektricitet, som gør at tråden lægger sig ind til nålen under syningen, så griberen ikke kan danne stinget og så har du et sting overspring.